Facilitering

Jeg tilbyder hjælp til facilitering af workshops, seminarer og møder.

Når jeg faciliterer, skaber jeg en klar og tryg ramme, så I kan koncentrere jer om indholdet. Det kan handle om implementering af nye måder at arbejde på, ny organisationsstruktur eller strategiseminar for ledergrupper.

Jeg tilbyder også bistand til planlægning og gennemførelse af seminarer for ledergrupper, som i højere grad ønsker at fungere som et egentligt ledelsesteam.  Det betyder bl.a., at når I samarbejder om ledelsesopgaverne, er I bevidste om og bruger hinandens kompetencer og forskelligheder.

Jeg lægger vægt på, at vi sammen forbereder os og bl.a. bliver helt klare på, hvad udbyttet af et seminar eller workshop skal være. Det gør det muligt at designe en proces, der matcher målet, og dermed giver det bedste resultat.